Læseblokering?

7 Nov

Hvad f… er det? Aner det ikke og har ikke hørt om det før.

Men jeg tror jeg har det. Læseblokering. Se bare denne fuldstændig sindssygt lange liste af bøger jeg er i gang med og som jeg i nogle tilfælde kun har læst tre sider af. Det kan ikke passe… Har nærmest aldrig ikke læst en bog færdig uanset hvad.

Hotel Rudolph af Malene Kirkegaard (halvvejs, for creepy, så måske kommer jeg ikke videre?)

This Charming Man af Marian Keyes (25%. Elsker hende og skal nok kværne den en skønne dag)

Smukke Jan af Lars Kjædegaard (3 sider er ikke fair, så jeg prøver igen)

Steve Jobs (6%, og den her vil jeg læse! Men ved ikke om jeg er fanboy nok?)

Niceville (3 sider 10 gange, månedens tilbud hos BookSnob, så den skal jeg læse…)

Eat Pray Love (3 sider. Opdagede så at jeg også havde de andre 8 bøger)

Tusmørkeundere (40 sider men jeg er måske for dum?)

Frost og aske (hmmm, virkelig klassisk krimi, men …)

Er det simpelthen fordi jeg lige har læst 3 virkelig GODE bøger? At intet kan hamle op med dem? Room, Freedom og Samme dag næste år. De er til gengæld på hver deres måde fantastiske. Freedom er sågar kravlet op på min 1. plads. Og banker måske Mio min Mio af pinden?

Eller er det fordi Bogmessen nærmer sig og fordi der er digitale saloner hele ugen op til, så mit hoved er ved at flække over af bogarrangementer?

 

 

Endnu ingen kommentarer

Giv en kommentar