New Gazan on the blog(s)

23 Aug

Jeg turde selvfølgelig godt at knipse et par billeder med min fedtede telefon. Altså i går med Gazan og bloggerne. På Serum Instituttet.

Her er hun. Træt efter en hel dag med interviews, og glad for at snakke med os om bogen, tror jeg.

Jeg var virkelig glad for at være med, selvom jeg på vej derud i går stadig ikke anede, hvad pokker jeg skulle spørge om, hverken Sissel-Jo Gazan eller forsker-damen, der ligger inspiration og figur til hovedpersonen i bogen.

Og det var heller ikke kun den gode mad, det autentiske miljø, opdækning på en gang på Serum Instituttet, dét at jeg sad ved siden af Sissel-Jo, de gode øl, tilstedeværelsen af kendis-bloggere, redaktør, soon to be kendt forsker og pr-hotte-Mette Holbæk, der gjorde mig glad.

Jeg var glad for at være med af to andre grunde.

For det første var det interessant at se, hvordan sådan et pr stunt løber af stablen. Det er ikke kutyme at man inviterer læsere ud at spise tror jeg. Og guderne skal vide at man i bogbranchen elsker Kutyme og Plejer højt. Men hele forløbet op til i går og til lanceringen i dag, har været sjov at følge. Og inspirerende. Og formodentlig noget vi kommer til at se meget mere til. Altså direkte kontakt med (og dejlig leflen for) bloggere og/eller andre, der er gode til at kommunikere og til at benytte de sociale og digitale medier.

For det andet var det shocking news for en del af os, inklusive mig, at hele den side af historien i Svalens graf, der omhandler et forskningsprojekt i Guinea-Bissau i Afrika, er taget fra virkeligheden. Som i at det er sådan det foregår i virkeligheden.

Mange børn dør på grund af DTP vaccinen. WHO ved det. WHO gør ikke noget. Intet!

Jeg vidste godt at projektet i romanen lænede sig op ad et virkelig projekt.

Men jeg vidste nok ikke helt, at det virkelige projekt faktisk er beskrevet ordret i bogen. (Minus mordene og dødsfaldene, så vidt jeg er orienteret).

Og det slog mig lidt ud. For projektet i bogen er fantastisk spændende, men bliver mødt med en modstand man tror er løgn. Eller fiktion om du vil.

Fik jeg sagt at jeg synes alle skal læse den? 

Fordi det er en god roman, med en snært krimi i. Og fordi den har en virkelig vigtig historie at fortælle.

Og fordi den historie omhandler døende børn i Afrika, og (derfor?) har det med at drukne i nyhedsstrømmen.

 

En af de kloge bloggere fra i går, var Dines. Og hun har skrevet om bogen og hendes ellers snobbede tilgang til den lige HER.

En anden var Anna Skyggebjerg (der i øvrigt har skrevet den flotte og populære bog Introvert). Og hun har skrevet om Svalens graf HER.

 

Endnu ingen kommentarer

Giv en kommentar