Selvudgiver Tirsdag – hvad tjener du?

21 Aug

Jeg læste et blogindlæg i sidste uge af en der hedder Pat Flyn. Eller, først læste jeg faktisk hans nyhedsbrev, og det fik mig så til at hoppe videre til hans blog for at læse det seneste indlæg. Det i sig selv er jo egentlig et meget godt eksempel på, at det kan virke ret godt det der med nyhedsbreve og blog i skøn forening.

Nå, men blogindlægget handlede om hans vej til at få 50.000 læsere. Alt sammen rigtig interessant, også selvom det kan være svært at forholde sig til de her tal, som – for the record – er bare en anelse større end det, jeg normalt arbejder med.

Han nævner alle de tiltag han mener, har gjort bloggen populær, og især det sidste synes jeg var interessant.

Han har nemlig valgt at offentliggøre sin indkomst. Altså hvor meget tjener manden så på alt det han skriver om? Kan han selv tjene de penge han lærer andre at tjene på Smart Passive Income?

Og det viser sig hurtigt at være de mest populære posts på bloggen…

Jeg vil ikke kede Jer med min indkomst. Men om fredagen er der tal på hvordan det går med mig på de SOCIALE medier.

Og jeg kan mærke at det trækker i  mig, når jeg fx ser at Morten Dürr har opgivet nye tal for salg af hans e-bøger. Det er der virkelig ikke mange der gør, og vi elsker det jo.

Morten Dürr siger selv i den forbindelse:

Ja, disse poster får jeg mange reaktioner på – især når jeg møder andre forfattere. Jeg offentliggør tallene fordi jeg er træt af myter og gisninger omkring ebøger. Og for at kildre mit forlag lidt. For mine selvudgivne bøger sælger bedre end dem, jeg får ud via forlaget … og jeg ville ønske de store forlag ville offentliggøre deres tal, så hele branchen kan arbejde lidt sammen og blive klogere på, hvordan vi griber denne nye og spændende område an.

Du kan selv besøge Morten Dürr her, og følg godt med i salget!

Follow on Bloglovin

One Response to “Selvudgiver Tirsdag – hvad tjener du?”